Vejkant - grøfter og rabatter langs vejene

Vejkanten er et af de mest udbredte plantesamfund i Danmark. Vejkanterne er voksested for ca. halvdelen af vore arter. I Danmark har vi mere end 70.000 kilometer veje og dobbelt så mange kilometer vejkanter. Dertil kommer, at vejkanterne nydes af rigtig mange, selvom de oftest ses i farten, på cykel eller i bil. Vejkanter, grøfter og skråninger er vigtige levesteder for både planter og dyr og er samtidige vigtige spredningsveje.

Vejkanterne er meget forskellige. En vejkant i skoven er meget forskellige fra vejkanten i det åbne land. Vejkanten på sandet bund, hvor der vokser bl.a. Cikorie og Lucerne er meget forskellig fra vejkanten på den fede muld. I vejkanten langs de større veje, hvor der hyppigt saltes om vinteren, ses ofte Engelsk Græs, Lancet Vejbred, Udspærret Annelgræs og andre salttålende planter. Et tydeligt tegn på, hvordan bevoksningen påvirkes af og indretter sig efter miljøpåvirkninger.

Siden tresserne har bl.a den store udledning af næringsstoffer gjort vejkanterne mere og mere uinteressante og artsfattige. De højtvoksende urter og græsser som f.eks. Stor Nælde, Vild Kørvel, Pastinak, Drap Havre, Kanadisk Gyldenris og Tidsler vokser op og skygger for de lavtvoksende arter. De gamle tiders grøfter, som skulle lede vandet væk fra kørebanen er ikke længere så udbredte. I dag lægges drænrør, der dækkes med sten og grus og derfor ses de mest fugtelskende planter kun sjældent.

Hensynene til vejkantens plante- og dyrliv på den ene side og trafiksikkerheden på den anden side, er en balancegang. Heldigvis er der blevet større opmærksomhed på, at beplante, slå og vedligeholde vejkanterne ud fra miljøhensyn. Det er vigtigt at vejkanterne slåes, så også de lavtvoksende arter får lys og luft. En vejkant i juni måned med blomstrende Vild Kørvel er et smukt syn, men den er samtidig et varsel om, at her vokser ikke mange af de ønskede grøftekantsarter. For at fremme de lavtvoksende arter, er det godt at slå grøftekantene om foråret. Om rabatter og vejkanter bedst slås om foråret eller efteråret, er således afhængig af bevoksningen.

Tidligere var vejtræer ret udbredt. De er mange steder blevet fældet af hensyn til trafiksikkerheden.
Det diskuteres stadig om de udgjorde en sikkerhedsrisiko eller om de tværtimod var med til at definere vejforløbet. Heldigvis har vi mange steder alléerne, som en del af herregårdes og slottes spektakulære parkanlæg. En allé er en plantet trærække af samme træart på begge sider af vejen, f.eks. Lind, Hestekastanie eller Poppel plantet med 8-12 meters mellemrum.