Nåleskov - skov og plantager med Fyr og Gran

Granskoven kender vi bedst fra de tilplantede plantager. Træerne skaber en massiv skygge, som ikke giver mulighed for, at meget kan gro i skovbunden. Alligevel er der forskel på, hvad der vokser i skovbunden, fordi man har plantet gran på meget forskellige jordbundstyper. Med tiden bliver jorden sur, fordi grantræet - selvom det kaldes stedsegrønt - taber mange nåle, som ligger i skovbunden og efterhånden nedbrydes, fordi de angribes af bakterier og svamp. Derved opstår et tykt, fjedrende lag af råhumus. Bølget Bunke og Blåbær trives i denne sure jord.

Fyrretræer og grantræer konkurrerer ofte om pladsen. Fyrretræet klarer sig bedst på meget beskedne jordbundsforhold. Ofte er en klippespalte eller lidt gruset jord nok til, at fyrretræet kan slå rod. Fyrreskove og plantager er ofte bevokset med lav, forskellige mosser, Bregner og Bølget Bunke.

Der findes flere forskellige fyrrearter, men kun Skovfyrren er selv indvandret efter istiden. De øvrige fyrrearter, bl.a. Østrisk Fyr og Bjergfyr er indført fra Sydeuropa.

I Nord- og Vestjylland findes der mange fyrreplantager, som er plantet for at forhindre sandflugt.

Inde midt i nåleskoven er der ikke mange spektakulære urter at finde, men i skovkanten lyser bl.a. Almindelig Fingerbøl, Gederams og Skovbrandbæger op.