Opslag


Dyrket jord - marker og brakmarker

Agerlandet, dvs de dyrkede marker udgør langt den største del af det åbne danske landskab. Markerne dækker ca. 2/3 af landets samlede areal. For ca. 6.000 år siden startede agerbruget. Rydning af skovene, dyrkning af jorden og husdyrenes græsning har langsomt ændret landskabet fra skyggefuld skov til åbent land.

Hvad der dyrkes på markerne veksler. For 40-50 år siden dyrkede man roer, kålrabi, kløvergræs og lucerne. Det dyrkes der ikke meget af længere. Til gengæld er f.eks. raps og vinterbyg blevet meget almindeligt. Den vilde flora ændrer sig i takt med ændringerne i dyrkningsmønstre, afgrøder, sædskifte, høstmetoder og sprøjtemidler. Eksempelvis er de smukke, men frygtede ukrudtsarter Klinte og Korn Ridderspore gået markant tilbage. Valmue og Kornblomst er hellere ikke længere nær så hyppige som tidligere.

Hovedparten af de vigtigste ukrudtsarter i markerne er enårige. Det skyldes, at de fleste af de dyrkede afgrøder er enårige. Jorden pløjes grundigt én gang om året og til denne omskiftlige tilværelse er de enårige vilde planter bedst egnede. De når at sætte frø inden pløjningen og frøene overlever i jorden. Nogle flerårige planter findes dog også i markerne, f.eks. Almindelig Kvik, som med sin underjordiske vegetative formering kan klare, at udløberne skæres i stykker, hvorefter alle småstykkerne kan danne nye planter, er en meget upopulær ukrudtsplante.

Den vilde flora i markerne afhænger af, hvad der dyrkes. Floraen i vintersæden (rug, hvede og vinterbyg) er anderledes end floraen i vårsæden (byg og havre). I vintersæden findes Vedbend Ærenpris, Fuglegræs, Rød Tvetand, Liden Tvetand og Vår Gæslingeblomst. I vårsæden er der typisk flere arter, f.eks. Ager Tidsel, Ager Padderok, Ager snerle, Ager Sennep, Lugtløs Kamille, Gul Okseøje, Hyrdetaske, Mælde og Gåsefod. Ager betyder mark, så derfor er der mange af de vilde planter, der vokser i markerne, som hedder noget med ager.

På marker, hvor der dyrkes rodfrugter, f.eks. roer og kartofler kan man finde Sort Natskygge, Lugtløs Kamille, Storkronet Ærenpris, Gul Okseøje, Storkronet Ærenpris, Ager Stedmoder, Mælde Gåsefod og forskellige arter af Pileurt.

I 1990’erne har vi fået brakmarker. Disse barkmarker har haft stor betydning for et rigere og mere alsidigt dyre- og planteliv. Brakmarkerne skal slåes hvert eller hvert andet år, så Tidsler, Brændenælder og små træer ikke får overtaget. På det seneste ses brakmarker pløjet op, for igen at igen at blive anvendt til dyrkning. Vigtige levesteder for planter og dyr går tabt.

Forside
Søgning
Søgenøgle
Anvendelse
Fritekst
Avanceret
Hjælp
Søgeresultat
Opslag
Planter
Familier
Biotoper
Morfologi
Taxonomi
Værksted
Øvelser
Danmarks Flora
Bag projektet
Links
Litteratur
Fotoarkiv
Kontakt